Cookies & Cream Kugler

Opskrift på Cookies & Cream kugler uden tilsat sukker. Vi elsker cookies & cream - og her er en opskrift på nemme og lækre kugler med smag af cookies & cream. De er desuden ret kalorielette, da de er lavet med vores sandwich cookies med cremefyld og philadelphia light. Spis dem når den søde eftermiddagstand melder sin ankomst eller server den til kaffen.

12 stk

Ingredienser
16 stk EASIS Sandwich cookies (Kakaokiks) med Cremefyld
50 g Philadelphia Light ost
1 tsk kakaopulver

OVERTRÆK
85 g EASIS Hvid Chokolade (1 plade)

Sådan gør du
Blend kakaokiks i en minihakker i 10-12 sekunder. Tilsæt Philadelphia og kakaopulver. Blend til en ensartet masse. Tril 12 kugler af massen og stil dem på køl i ca en time. Smelt den hvide chokolade over vandbad. Overtræk kuglerne med den hvide chokolade. Top dem eventuelt med lidt knuste kakaokiks eller smeltet mørk chokolade. Server når chokoladen har sat sig.

Næringsindhold pr. stk. (25 g):
Kcal 104
Fedt 6,1 g
Kulhydrat 11 g
Kostfibre 1,3 g
Protein 2,0 g

Relaterede varer
Luk