French toast med smørepålæg

French toast eller arme riddere er en simpel og utroligt lækker ret. Denne opskrift er selvfølgelig uden tilsat sukker. Denne ret er ideel både til brunch, en sød frokost og kan også nydes til dessert. Det er desuden en rigtig god måde at få brugt resterne fra et brød. En herlig fristelse søndag (eller enhver anden) morgen!

4 portioner à 105 g

Ingredienser:
4 skiver groft brød
60 g EASIS Hazelnut Spread
2 æg
1 dl minimælk
1 tsk kanel
1 tsk EASIS Perfect Sød
2 tsk flydende margarine
4 jordbær i skiver

Sådan gør du:
1. Lav 2 sandwich med EASIS Hazelnut Spread imellem.
2. Pisk æg og minimælk sammen med kanel og Perfect Sød og vend sandwichene heri, til alt er suget ind i brødet.
3. Varm fedtstoffet på en lille pande og steg sandwichene på begge sider, til de er gyldne.
4. Skær sandwichene over på skrå, så du får 4 trekanter.
5. Anret 4 tallerkener med en sandwichtrekant og et skiveskåret jordbær ovenpå.

Tips:
EASIS Hazelnut Spread kan erstattes med EASIS Solbærmarmelade.

1 portion á 105 g indeholder:
230 kcal
12 g fedt
20 g kulhydrat
7,0 g kostfibre
6,9 g protein
Relaterede varer
Luk