Bøf med jordskokkemos og pickled grønt

Skal din familie eller dine gæster se, at du er mesterkok? Så kan du med fordel lave denne lækre opskrift på bøf, jordskokkemos og pickled grønt. Opskriften her er nem og god og passer perfekt til aftensmaden, hvor du ønsker, at det skal være lidt mere lækkert end det plejer.

1 PORTION:
150 g mager oksebøf
5 g fedtstof til stegning

1 dl lys vineddike
1 stjerneanis
1 laurbærblad
et par peberkorn
salt
et par dråber EASIS Perfect Sød sukkererstatning
50 g agurk
50 g rødløg
50 g gulerod

150 g jordskokker
1 spsk EASIS Skummetmælkspulver
salt og peber

Fremgangsmåde:
Kom eddike, stjerneanis, laurbærblad, peber og salt i en lille gryde og varm op. Tag gryden af varmen og kom sødemiddel i. Striml grøntsagerne helt fint, læg dem i et glas og hæld den varme lage over. Lad det stå, til det er koldt. Det kan holde sig i
flere dage på køl.

Skræl og kog jordskokkerne møre i usaltet vand. Mos dem herefter med skummetmælkspulver og krydr mosen med salt og peber.

Varm en lille pande op med fedtstof og steg bøffen, som du vil have den.

Server bøffen på jordskokkemosen og de syltede grøntsager til.
Relaterede varer
Luk