Sådan kan du kickstarte dit vægttab med EASIS Diet

EASIS Diet serien kan bruges på rigtig mange måder. Fordelen, ved at inddrage enten barer, supper eller shakes i din kost, er, at de indeholder de nødvendige vitaminer, mineraler og næringsstoffer, som du har behov for i et hovedmåltid. Du kan altså få de nødvendige næringsstoffer og stadig indtage tilpas få kalorier under et vægttab eller som hjælp til at holde vægten.

Er det et decideret vægttab, som du ønsker, så kan EASIS Diet serien give en effektiv kickstart ved at erstatte 2 måltider om dagen med EASIS Diet. Kombineret med god og sund mad får du ikke blot en sund start på et vægttab, men du får også indarbejdet nogle gode vaner.  

Ofte kommer den største udfordring først senere, hvor det kan være svært at holde vægten efter et vægttabsforløb. Hverdagen banker på og weekenderne sprænger ofte kalorie-budgettet. Pludselig begynder vægten stille og roligt at bevæge sig opad igen.

En weekend med fest, søde sager og måske fastfood, kan betyde en del på det ugentlige kaloriebudget.

Forvalt dit kalorieindtag med omhu

De fleste kvinder har et dagligt kaloriebehov på mellem 1800-2100 kcal (alt efter fysisk aktivitet).
Spiser du i hverdagene 1900 kcal, men skejer ud med hhv. 2400, 3100 og 2900 kalorier i weekenden, så ligger du i gennemsnit på 2285 kcal. Det er 385 kcal mere om dagen end dit behov reelt er. Det vil betyde, at du på ca. 24 dage tager 1 kg. fedt på.

Det er derfor ikke lige meget, hvordan du forvalter dine kalorier i løbet af en uge.

DIET serien kan hjælpe dig med at begrænse indtaget af kalorier i hverdagene, eller som tidligere nævnt, kickstarte dit vægttab - fordi det er så nemt at holde styr på kalorieindtaget samtidig med du får den rette næring.


1. Til at kickstarte dit vægttab

For at komme ned i vægt, skal du være i kalorieunderskud.
For at tabe ½ kg om ugen skal du være 500 kalorier i underskud pr. dag. Kvinders gennemsnitlige kaloriebehov pr. dag er ca. 1900 kcal. Mænd ligger typisk på 2300 kcal (begge tal afhænger naturligvis af mange parametre bl.a. dagligt aktivitetsniveau og vægt).

For at tabe ½ kg om ugen, vil de fleste kvinder altså skulle indtage 1400 kcal pr. dag og mænd 1800 kcal.  Du kan i skemaet her på siden se et eksempel på en dagskost med henholdsvis 1400 og 1800 kcal som inkluderer Diet produkterne.

Det anbefales, at du max. erstatter 2 måltider pr. dag med et Diet produkt og derudover spiser en sund og varieret kost. Husk også at drikke rigeligt med væske! Ca. 2-2 ½ l. dagligt.



2. Brug EASIS Diet som supplement, når du har travlt
Du kan med fordel anvende Diet Meal barerne når du er på farten og ikke har tid til at spise en reel frokost. Det behøver ikke være med fokus på vægttab, men som en mættende hurtig frokost. Husk at drikke godt med væske til.

Du kan også bruge Diet produkterne som et lækkert mellemmåltid - også når du er på farten. Fordelen ved altid at have et en bar med i tasken er, at du ikke så nemt falder i sukkerfælden hos bageren eller 7-eleven.



3. Brug Diet til kalorieunderskud i hverdagene så der er plads til sjov i weekenden

Som før nævnt kan weekenderne veje tungt på kalorieskålen. Hvis du blot gerne vil holde vægten, kan du bruge Diet serien til at være i underskud i hverdagene så der er plads til at skeje ud i weekenden, uden at det kan ses på vægten.

Et eksempel på et kalorieindtag, der holder en kvinde på 65 kg vægtstabil gennem en uge, kunne være:

Mandag:  1400 kcal
Tirsdag:   1400 kcal
Onsdag:   1400 kcal
Torsdag:  1400 kcal
Fredag:     2500 kcal
Lørdag:     2700 kcal
Søndag:   2300 kcal


Gennemsnit: 1871 kcal pr. dag hen over ugen.


Et eksempel på et kalorieindtag, der holder en mand på 75 kg vægtstabil gennem en uge, kunne være:

Mandag:  2000 kcal
Tirsdag:   2100 kcal
Onsdag:   2100 kcal
Torsdag:  2100 kcal
Fredag:    2700 kcal
Lørdag:    2800 kcal
Søndag:   2400 kcal

Gennemsnit: 2314 kcal pr. dag hen over ugen.

Du kan altså bruge EASIS Diet serien på utroligt mange måder alt efter det du behov, du har.  

Skrevet af:
Anne Louise Knudsen, Klinisk diætist.