Proteiner

Proteiner indgår i alle kroppens celler og har stor betydning for, at knogler, muskler, sener, bindevæv, hud, hår og negle fungerer, som de skal.

Derudover sørger proteiner også for transporten af blodets forskellige stoffer og indgår som enzymer og hormoner i stofskiftet. Ikke alle proteiner er lige gode. Det er vigtigt at få nok af alle de proteinbyggesten (aminosyrer), som kroppen ikke selv kan lave.

Kroppen kan fx ikke udnytte mere end 40% af proteinet i hvedemel, hvis ikke den også får noget protein fra fx ost, kød, mælk eller bønner. Det er altså også vigtigt for proteinudnyttelsen at spise varieret.

I De Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefales energiindtaget for personer over 2 år at fordeles med 10–20 E% fra protein, 25-40E % fra fedt og 45-60 E% fra kulhydrat.

Stigende efterspørgsel efter proteiner

Stigende efterspørgsel efter proteiner

Mange danskere efterspørger i dag flere proteinrige fødevarer end tidligere. En proteinrig kost er da også af flere ernæringseksperter blevet udråbt til den nye sundhedstrend, hvor de proteinrige fødevarer er blevet hyldet for deres mættende og muskelopbyggende egenskaber.

EASIS har også i den senere tid oplevet en kraftigt stigende efterspørgsel af proteinrige fødevarer – især  vores proteinpulver, men også produkter som Crunchy Caramel bar, Crunchy Chocolate bar og soft bars, der indeholder 19-37% proteiner.

De Nordiske Næringsstofanbefalinger (2023) anbefaler et proteinindtag for normale personer på ca. 1,1 g god kvalitetsprotein pr. kg kropsvægt pr. dag og lidt mere for småtspisende og ældre.