Byggrød med saft

En sød, frugtagtig grød, der er lækker og hurtig at lave.

4 portioner à 130 g

Ingredienser
90 g knækkede byggryn
3 dl EASIS Solbærdrik (koncentreret)
3 dl vand
1/2 tsk salt
1 1/2 tsk stødt kanel
3 dl minimælk
4 spsk yoghurt naturel
4 tsk. EASIS Solbærmarmelade
Evt 2 æbler

Sådan gør du
Start med at skylle byggrynene i en sigte under rindende, koldt vand og kom dem i en gryde med saft, vand, salt og kanel. Bring gryden i kog og lad det simre i ca en halv time (du sparer kogetid ved at sætte byggrynene i blød natten over).

Kom mælken i og varm igennem. Fordel grøden i 4 skåle og kom en lille klat yoghurt og marmelade på. Smag evt til med lidt mere salt. Du kan skære 2 æbler i bittesmå tern og koge dem med i grøden.

Tip
Grøden kan laves på andre typer knækket korn. Det er dog vigtigt for konsistensen, at det er knækket og ikke valset korn, der anvendes.