Chokolademousse a la jul

Opskrift på chokolademousse a la jul. Vi elsker chokolademousse, og denne opskrift har et strejf af jul, da den serveres med kirsebærsauce og vaniljekranse. Den kan dog spises på alle tidspunkter af året, hvor den også er rigtig lækker.

8 portioner

Ingredienser
150 g EASIS Chokoladeknapper
2 pasteuriserede æggeblommer
25 g EASIS Perfect Multisød
2 pasteuriserede æggehvider
175 g Philadelphia Light
ca 2 spsk minimælk

Tilbehør
120 g EASIS Kirsebærsauce
40 g hakket EASIS Hvid Chokolade
8 stk EASIS Vaniljekranse

Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen over vandbad og lad den køle lidt af mens de andre elementer forberedes.
Pisk æggeblommer og Multisød luftigt. I en anden skål piskes æggehviderne stive. I en tredje skål piskes Philadelphia blødt med minimælk. Vend forsigtigt den smeltede chokolade i skålen med æggeblommeblandingen. Vend herefter æggehviderne i og til sidst Philadelphiablandingen.

Fordel chokolademoussen i 8 dessertglas og stil dem i køleskabet i et par timer. Pynt med kirsebærsauce, hvid chokolade og vaniljekranse før servering.
Relaterede varer
Luk