(12 portioner)
Ingredienser:
Dej:
90 g EASIS Perfect Fit
190 g hvedemel
90 g margarine
Korn af 1 vanillestang
2 æg
Creme:
1 brev EASIS Kagecreme (pulver)
2,5 dl vand
Glasur:
75 g EASIS Perfect Florsød (1/2 pose)
1/4 dl vand
Sådan gør du:
1. Mel og Perfect Fit blandes godt sammen og margarine smuldres i.
2. Vanillekorn og æg piskes let sammen og blandes med de tørre ingredienser. Er dejen for tør kan den tilsættes 2 tsk vand.
3. Dejen rulles ud i ca. 1/2 cm tykkelse og udstikkes til 24 bunde med en diameter på 4,5 - 5 cm.
4. Sæt bundene på en bageplade med bagepapir og bag dem i 10 min. ved 200 grader. Lad bundene køle helt af.
5. Cremepulver og vand piskes godt sammen og kommes i en sprøjtepose.
6. Fordel den færdige creme på 12 af bundene og placer de resterende 12 bunde ovenpå cremen.
7. Opløs Perfect Florsød med 1/4 dl vand og fordel glasuren ovenpå de 12 linser.
Tips:
Skal det være ekstra lækkert kan du smøre hver bund med lidt EASIS Jordbærmarmelade.