Grove æbleboller

Opskrift lavet af: Camilla Drabo

Instagram: @camilladrabo
https://www.instagram.com/camilladr...

Facebook: Camilla Drabo - Spis dig mæt med god samvittighed
https://www.facebook.com/Drabosopsk...

Her fås en opskrift på nogle lækre boller med æble, havregryn og groft mel. Opskriften er selvfølgelig uden tilsat sukker og fyldt med velsmag. Bollerne er bagt med EASIS Perfect Fit der både giver fibre og sødme til bollerne, mens æblerne bidrager til mere svampede boller. Disse boller er så gode, at du kan servere dem når det lyster - server for eksempel som fødselsdagsboller, til morgenmaden eller som mellemmåltid.

Ca. 12 stk.

Ingredienser:
35g gær
3 dl lunken mælk
3 spsk creme fraiche
100 g rugmel
100 g grahamsmel
400-450 g hvedemel
50 g havregryn
150g revet æble
30g olie
1,5 æg
1,5 spsk. kanel
0,5 tsk kardemomme
30 g EASIS Perfect Fit
1 spsk. EASIS Perfect Sød

How to:

1. Start med at lune mælken en lille smule, den må endelig ikke blive varm, bare lige lidt lunken.

2. Kom den lune mælk i en skål og udblød gæren deri. Tilsæt kanel, kardemomme, multisød, flydende sødemiddel, olie, creme fraiche, havregryn, rugmel og grahamsmel. Lad dejen køre på køkkenmaskinen til det hele er samlet.

3. Imens slår I de 2 æg ud i en lille skål, pisker dem sammen og kommer 1,5 af æggeblandingen i skålen med dejen. Riv 2 små æbler og kom også dem i skålane sammen med hvedemel.

4. Kør dejen på køkkenmaskinen 7-8 minutter. Dejen skal være lidt våd, men ikke alt for flydende. Så måske skal I tilføje lidt ekstra hvedemel, det afhænger af hvor saftige æblerne er. Læg et vådt viskestykke over skålen og lad dejen hæve 1 time.

5. Kom dejen ud på køkkenbordet og form til 12 boller. Kom dem på en bageplade og lad den efterfølgende hæve 1 time til.

6. Pensl bollerne med den resterende æggemasse og bag dem i 14 minutter i en 210 grader forvarm ovn.

7. Lad bollerne køle lidt af og spist dem enten som de er eller med lidt smør.
Relaterede varer
Luk