Kanelsnurrer

Opskrift på kanelsnurrer uden tilsat sukker. Snurrer er den klassiske kanelsnegl, dog med et twist. De er nemlig snurret på en anden måde end sneglene. I denne opskrift er remoncen lavet af hybenmarmelade og margarine, hvilket også giver en dejlig rund smag. Server til gæster eller til eftermiddagskaffen.

10 stk. à 75 g

Ingredienser
1½ dl skummetmælk
50 g gær
30 g EASIS Perfect Fit
30 g rapsolie
400 g hvid hvedemel
1½ æg
½ tsk. salt

Remonce:
50 g EASIS Hybenmarmelade
50 g blød plantemargarine
3 tsk. stødt kanel

½ sammenpisket æg til pensling

Sådan gør du
Lun mælken til den er fingervarm. Opløs gæren i mælken og tilsæt salt og olie. Rør æggene i blandingen. Bland EASIS Perfect Fit og mel sammen i en anden skål og vend det efterfølgende i mælkeblandingen.  
Dejen æltes til den er jævn og elastisk. Lad den hæve, tildækket, et lunt sted i ca. 40 min.
Efter hævning æltes dejen igen, og rulles ud til en stor firkant med en tykkelse på ca.1cm.

Ingredienserne til remoncen røres sammen og smøres ud på dejens overflade. Dejen foldes midt over og skæres i 2 cm brede strimler, som snoes og vikles sammen til en snurre.

Snurrerene lægges på en bageplade hvor de, efter pensling med æg, efterhæver i ca. 30 min. Kanelsnurrerne bages ved 180 grader i ca. 15 min til de er gyldne og føles gennembagte.

1 kanelsnurre à 75 g indeholder
212 kcal
8,3 g fedt
23 g kulhydrat
6,4 g kostfibre
7,5 g protein

Relaterede varer
Luk