Kransekage

Opskrift på kransekage uden tilsat sukker. Nytårsaften er ikke komplet uden kransekagen, og her giver vi vores bud på den helt traditionelle kransekage stablet i tårn uden tilsat sukker. Den har den dejlige karakteristiske smag af bagt marcipan overtrukket med glasur.

'Kransekagemasse
500 g EASIS Marcipan
2 pasteuriserede æggehvider (ca. 85 g)

Glasur
100 g EASIS Perfect Florsød
Lidt vand

Pynt
50 g EASIS Mørk chokolade

Rør æggehvider og marcipan godt sammen. Ælt blandingen godt til kransekagemassen er ensartet. Sæt massen på køl i ca. 30 min.

Rul kransekagemassen til jævne lige pølser med ca. 1,5 cm tykkelse. Saml herefter pølserne til ringe med følgende diameter: 13 cm, 11 cm, 9 cm, 7 cm, 6 cm, 4 cm. Slut af med at lave en kugle til toppen.

Form med fingrene ringene således, at de får en trekantet form. Vær opmærksom på at ringenes overflade skal være plane.

Bag kransekageringene i ovnen ved 190 grader i ca. 10-12 min., til de er let gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle helt af.

Smelt den mørke chokolade og fordel, med en pensel, chokoladen på bundene af kransekageringene (eller dyp dem ned i chokoladen). Lad chokoladen stivne helt og pynt herefter hver enkelt ring med glasur jfr. følgende anvisning:

Bland Perfect Florsød med vand og hæld massen i en sprøjtepose. Ringene dekoreres med glasuren og sættes derefter ovenpå hinanden. Afslut med kuglen.
Relaterede varer
Luk