Opskrift på kyllingeburger uden brød, men med "bolle" af søde kartofler. I midten er der en sprød kyllingeschnitzel som bøf, hjemmelavet chilimayo og sprød salat. Lækker ret til aftensmad, hvor der er mindre kulhydrater i end den traditionelle burger med brød.
Ingredienser til 2 portioner
1 sød kartoffel
200 g grønt; salatblade, tomat, agurk
CHILIMAYO
2 spsk mayonnaise, let
1⁄2 frisk hakket rød chili
1 tsk eddike
et par dråber EASIS Perfect Sød
salt og peber
250 g kyllingefilet
1 spsk hvedemel
1 æg
80 g EASIS Cornflakes
fedtspray
Sådan gør du
Skær kartoflen i skiver på langs af 1⁄2-1 cm tykkelse. Skær tomater og agurk i skiver.
Rør alle ingredienserne til chilimayoen sammen.
Bank kyllingefileterne ud med en kødhammer (alternativt en kagerulle). Vend dem i mel, dernæst i æg og til sidst knuste cornflakes. Spray schnitzlerne med lidt fedtstof og grill dem i ca 4 minutter på hver side.
Grill kartoffelskiverne til de danner brune bobler og ikke længere er rå indeni.
Lav en burger af kartoffelskiverne som top og bund med grøntsager, kyllinge- schnitzel og chilimayo i.
TIPS
EASIS Chili Mayo kan også bruges, hvis det skal være nemt.