Crispy chicken er utroligt lækkert - og her kommer vi med vores bud på en sprød kyllingeschnitzel paneret i cornflakes og krydderier. Det giver en sprød kylling - uden at den skal frituresteges. Server gerne kyllingeschnitzlen med en sprød salat og en hjemmelavet dressing som præsenteret her i opskriften. Velbekomme.
2 portioner
Ingredienser
2 kyllingebrystfileter
2 dl kærnemælk
smagsneutral olie til stegning
Panering
80 g EASIS Cornflakes
1 tsk løgpulver (kan udelades)
1 tsk hvidløgspulver (kan udelades)
salt og peber
Tilbehør
200 g blandet grøn salat
30 g cherrytomater
Dressing
2 spsk let Mayo
1 dl kærnemælk
1 knust fed hvidløg
salt og peber
Fremgangsmåde
Skær et snit i hvert kyllingebryst, så de kan foldes ud til et større og fladt stykke kød. Bank dem ud med en kødhammer (alternativt en kagerulle) til kødet er ca 1 cm tykt. Læg kyllingen i kærnemælk i et par timer (eller mens du forbereder panering og dressing).
Knus cornflakes til fint rasp. Bland rasp med løg- og hvidløgspulver. Tag kyllingen op af kærnemælken, krydr med salt og peber og vend den i raspen.
Steg kyllingeschnitzlerne i olie på en pande til de er færdigstegte indeni og gyldne på begge sider.
Anret en blandet salat. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen. Servér kylling, salat og dressing sammen.