No Bake Brownie

Her får du opskriften på en no bake brownie, som også er kaldet en raw brownie. Det er en dejlig fudgy og lækker brownie, der er overtrukket med chokolade. Opskriften er baseret på dadler, peanut butter og chokolade. Den er derfor også fyldt med velsmag. Fordi kagen ikke skal bages, er den utroligt nem at lave og passer perfekt til den søde tand.

Opskrift lavet af: Martine Lybæk
https://www.instagram.com/mitsunder...

12 portioner/12 stk.

Ingredienser:
250 gram EASIS Simply Peanut Butter
150 gram friske dadler (dem fra papæske)
15 gram kakaopulver
75 gram plantemælk eller anden slags mælk
250 gram EASIS Simply Mørk Chokoladeknapper

Sådan gør du:
Fjern stenene fra 150 gram friske dadler og kom dem i en minihakker. Tilsæt 250 gram peanut butter, 15 gram kakaopulver og 75 gram plantemælk. Blend det hele godt sammen i minihakkeren indtil du har en "dej", du kan presse sammen.

Kom dejen i en firkantet bageform beklædt med bagepapir. Pres dejen ud i et jævnt lag. Sæt den i fryseren i minimum 2-3 timer. Skær den herefter ud i ønsket antal brownies afhængig af hvor store, du vil have dem. Jeg fik i alt 12 stk.

Sæt dem i fryseren igen, imens du smelter 250 gram chokolade. Vend hver brownie i den smeltede chokolade og top evt. med frysetørrede jordbær eller andre lækre toppings.

Lad chokoladen størkne og sæt browniesene på køl inden servering.

Velbekomme!

1 stk. á 62 g indeholder:
290 kcal
21 g fedt
14 g kulhydrat
10 g kostfibre
7,7 g protein

Relaterede varer
Luk