Omelet med pære

Her finder du vores bud på en lækker omelet, der både kan spises til morgenmad og frokost. Den er perfekt til måltidet, fordi du får protein fra æggene og friskhed fra både pære og avocado. Det er en super enkel ret at lave, men smager også så godt, at den kan bruges til selvforkælelse på de dage, man lige har lidt ekstra tid til at tilberede frokost eller morgenmad.

2 portioner

Ingredienser:
3 æg
1 dl vand
2 spsk EASIS Skummetmælkspulver
salt og peber
lidt fedtstof til stegning

Salat:
1 avocado
1 pære
100 g jordskokker
50 g blomkål
EASIS Tomat Ketchup

Fremgangsmåde:
Pisk æg, vand og skummetmælkspulver sammen. Krydr med salt og peber. Varm en pande op med fedtstof og steg omeletten gylden til den også lige har sat sig på oversiden.

Lav en salat af grøntsagerne og læg dem på halvdelen af omeletten og fold den anden halvdel ind over.

Server med EASIS Tomat Ketchup til, og evt brøndkarse eller anden krydderurt.
Relaterede varer
Luk