4 portioner
Ingredienser
Panna cotta:
2 blade husblas
1 dl fløde
3 dl neutral skyr
55 g EASIS Perfect Multisød
1 vaniljestang
Topping:
250 g frossen mango
1 spsk. citronsaft
½ dl vand
8 dråber Perfect Sød
2 passionsfrugter
1 kiwi
2 spsk. kokosflager
Evt. mynte og ekstra passionsfrugt til pynt
Fremgangsmåde:
Kom husblas i en skål med koldt vand.
Kom fløde, Perfect Multisød og vaniljekorn + vaniljestangen i en gryde. Bring blandingen i kog og tag derefter gryden af blusset. Lad blandingen køle af i 5-7 min. Herefter sies flødeblandingen, vaniljestangen fjernes og det hældes ned i gryden igen.
Vrid den opblødte husblas, kom den i gryden og rør rundt, mens den opløses i flødeblandingen.
Kom flødeblandingen over i en skål og lad den køle af i 10 min. mere. Herefter blandes skyren i, og der røres, til massen har en ensartet konsistens.
Hæld panna cottaen over i 4 glas og stil dem på køl i mindst 4 timer inden servering.
Kom frossen mango, vand, citronsaft og Perfect Sød i en gryde. Lad det koge op så mangoen bliver blød. Blend det hele grundigt i gryden med en stavblender.
Hæld denne mangocoulis i en skål og stil den på køl.
Når panna cottaen har sat sig, og mangocoulisen er kølet ned, anrettes desserten. Fordel mangocoulis i de 4 glas.
Halvér passionsfrugterne og kom kernerne ovenpå alle desserterne. Skær kiwien ud og fordel den i de 4 glas. Til sidst toppes der med kokosflager og evt. mynte og en kvart passionsfrugt som pynt.