Små tærter med marcipan, skyr og frugt

8 portioner

Ingredienser:

Tærtebunde:
100 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
65 g smør
80 g EASIS Perfect Fit sukker- og fedterstatning
1 æg (50 g)

Fyld:
100 g EASIS Marcipan
40 g EASIS Perfect Multisød
60 g smør
2 æg (100 g)
1 tsk revet citronskal (3 g)

Topping:
250 g skyr
1 tsk. EASIS Perfect Sød
200 g blandet frugt (f.eks. æble, jordbær og kiwi)
Evt. frisk mynte

8 små tærteforme (der kan også bruges 1 stor med en diamater på omkring 18 cm)

Fremgangsmåde:
Kom hvedemel, fuldkornshvedemel, smør og Perfect Fit i en skål. Arbejd smørret ind i de tørre ingredienser. Tilsæt til sidst æg og saml dejen.
Kom film over skålen og sæt dejen i køleskabet i 30 min.

Ælt EASIS Perfect Multisød, EASIS Marcipan og smør sammen. Rør derefter æggene, salt og revet citronskal i.

Tænd ovnen på 180 g varmluft.
Smør dine tærteforme med lidt smør. Vej ca. 40 g dej af til hver tærte.
Tryk dejen ned i hver tærteform, så hele formen er dækket.
Fyld tærterne med marcipan-fyldet og bag dem i ca. 20 min. Tærterne er færdige, når de er gyldne. Lad dem køle af inden de toppes.

Bland skyr og EASIS Perfect Sød sammen og skær frugten ud i små stykker. Top tærterne med skyr og frugt. Pynt evt. med mynte.

1 portion à 135 g indeholder:
325 kcal
18,8 g fedt
28,1 g kulhydrat
14,2 g kostfibre
10 g protein
0,15 g salt