Kage ala snickers

En lækker 'hapser' udviklet af Camille Wagner (CWTraining)

(10 portioner)

Ingredienser

Bund
150 g dadler
100 g saltede ristede peanuts
4 spsk EASIS Peanutbutter

Topping
100 g EASIS Mørk chokolade
1 spsk kokosolie

Fremgangsmåde
Hak dadlerne fint i en minihakker. Hvis dadlerne er meget tørre, kan de kommes i kogende vand i nogle minutter. Så er de nemmere at blende.
Kom 90% af dine peanuts og alt peanutbutter ved. Blend til massen er grov, men sammenhængende. Fordel dejen i en tærteform beklædt med film (filmen gør, at tærten til slut er nemmere at få ud af formen). Sæt på køl. Imens smelter du chokoladen:
Chokoladen og kokosolie kommes i en skål, som sættes over vandbad. Når chokoladen er smeltet røres det sammen.
Fordel chokoladen oven på din kolde dej, pynt med de hakkede peanuts, som du tog fra i starten.
Herefter kommer du formen i køleskabet igen til chokoladen er størknet, Skær til slut tærten ud i passende størrelser (9 stk.)
Velbekomme!

En portion à 35 g indeholder:
165 kcal
11 g fedt
13 g kulhydrat
4,7 g kostfibre
3,5 g protein
Relaterede varer
Luk