Sommertærte af Annemette Voss

Annemette Voss fra 'Den store Bagedyst' har lavet en frisk sommertærte uden tilsat sukker. Specielt udviklet til EASIS.

“Jeg elsker, at jeg kan tilbyde en bid af min verden til alle dem, der ønsker at leve et liv uden tilsat sukker”, siger Annemette Voss

Denne tærte er virkelig lækker og så ser den jo også virkelig indbydende ud. Server for dine gæster til sommerfesten og imponér dem. Det er en dejlig sprød tærtedej med fyld af chokolade lavet med blandt andet EASIS Marcipan og EASIS Mørk Chokolade og slutteligt pyntet med friske bær.

15 portioner

Sværhedsgrad: medium
Arbejdstid:  50 min
Bagetid: ca. 20-25 min
Køleskabstid: 30 min

Tærtedej:
80 g blødt smør
170 g hvedemel
65 g EASIS Perfect Multisød
1/2 tsk bordsalt
2 æggeblommer
1 spsk vand
+ lidt mel til udrulning

Chokoladefyld:
150 g EASIS Marcipan
65 g EASIS Perfect Multisød
120 g blødt smør
1 æg, str M
3 æggeblommer
lidt revet appelsinskal (1/4 appelsin)
et nip fint bordsalt
100 g EASIS Mørk Belgisk Chokolade

Til pyntning:
2 håndfulde friske bær, efter eget valg
friske skovsyrer
1 spsk EASIS Perfect Strø
EASIS Vanilleis eller creme fraiche

Sådan gør du:
Tærtedej: Smuldr det bløde smør med hvedemel, EASIS Perfect Multisød og bordsalt til det minder om fintrevet parmesan. Saml dejen med æggeblommer og vand, - stop med at ælte så snart dejen er ensartet. Kom dejen i en pose, tryk den let flad og læg den i køleskabet i 30 min.

Chokoladefyld: Ælt EASIS Ren rå marcipan sammen med EASIS Perfect Multisød. Ælt derefter smørret ind i massen lidt efter lidt for at undgå klumper. Rør ægget i, dernæst æggeblommerne og appelsinskal samt salt. Smelt chokoladen ved meget lav varme i en tykbundet gryde og rør den lune smeltede chokolade i massen. Sørg for at det røres rigtig godt sammen.

Drys lidt mel på bordpladen og rul tærtedejen ud heri til en tykkelse på ca 2-3 mm. Beklæd en tærteform med løs bund (20 x 20 cm eller 23 cm i diameter) med tærtedejen, og tryk den godt fast langs kanten. Fjern overskydende dej ved at rulle henover formens kant med kagerullen.

Fordel chokoladefyldet i et jævnt lag heri og bag tærten midt i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 20-25 min til fyldet har sat sig og tærten er gylden langs kanten. Chokoladefyldet vil puffe op under bagningen og falde lidt sammen igen, når tærten tages ud af ovnen. Det er helt korrekt.

Køl tærten af og befri den dernæst fra formen.

Servering: Server den afkølede tærte med masser af rengjorte friske bær, skovsyrer, et drys EASIS Perfect Strø og EASIS Vanilleis eller lidt creme fraiche.

Næringsindhold pr. portion (100 g):
Kcal 288
Fedt 21 g
Kulhydrat 27 g
Kostfibre 10 g
Protein 5,5 g
Relaterede varer
Luk