Stroop-vafler

Stroop-vafler eller sirupsvafler er en populær vaffel i Holland. Her får du vores bud på en stroop vaffel helt uden tilsat sukker, som kan spises til enhver anledning. Vi fylder her vaflen med vores topping med karamelsmag i stedet for sirup. Det giver en lækker smag.

10 portioner/10 stk.

Ingredienser
250 g hvedemel
35 g EASIS Perfect Multisød
1 ½ tsk tørgær
½ dl minimælk
1 æg
100 g smeltet smør
½ tsk EASIS Perfect Sød

FYLD
75 g EASIS Topping med karamelsmag

Fremgangsmåde
Bland først de tørre ingredienser grundigt i en skål. Bland herefter de våde ingredienser sammen. Rør de to blandinger sammen. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og ælt den igennem til den er helt glat. Lad den hæve i ca 45 minutter.

Opvarm et vaffeljern (brug helst et fladt vaffeljern). Del dejen i 20 kugler. Læg en kugle i det opvarmede vaffeljern og pres godt sammen.
Steg til de er gyldne på begge sider. Vaflerne lægges sammen to og to med karamel topping i midten.
Relaterede varer
Luk