Super lækre gulerodsboller

Gulerodsboller - super lækre 🥕

Gulerødder i bagværk bidrager med en lækker svampethed og fugt til brødet. Her får du vores opskrift på nogle super lækre gulerodsboller bagt med havregryn.

Ingredienser :
250 g havregryn (Blendes til havremel i en foodprocessor)
300 g vanilje skyr
200 g gulerødder (skrællede og grofthakkede)
4 æg
3 tsk bagepulver
2 tsk EASIS Loppefrøskaller
1 tsk groft salt
100 g solsikkekerner
1 dl vand

Pensling:
1 sammenpisket æg
1 håndfuld solsikkekerner

Sådan gør du:

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Bland alle ingredienserne sammen med en håndmixer og lad herefter dejen hvile i 10 minutter. Form bollerne med en våd ske. Der bliver til cirka 8 stk. Kom bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Det er meningen, at de er klistrede. Pensel bollerne med æg og drys med solsikkekerner.
Bages midt i ovnen 20-25 minutter, til de er gyldne. Lad bollerne køle helt af inden de skæres i – ellers kan de virke klæbrige i midten.
Relaterede varer
Luk