Studenterkage blå

Der er kun en rigtig hue og den er... Ja vi tager ikke stilling, men hvis du mener, at den eneste rigtige hue er blå, eller du kender en, der får en blå hue på, så er dette den helt rigtige måde at fejre vedkommende på. Du får her en opskrift på blå studenterhuer med studenterbrødsfyld og med en bund af EASIS Sandwichkiks med cremefyld.

Blå studenterhuer med studenterbrødsfyld
8 stk.

➔ Det skal du bruge:
Kage:
1/2 EASIS Kagemix, Brownie
1 spsk kakaopulver
1 spsk mandelessens
1 spsk EASIS Marmelade
20g hakkede mandler

Bund:
EASIS Sandwichkiks med cremefyld
EASIS Hvid Chokolade
Lidt kokosolie
Blå farve

Sådan gør du:
Smelt EASIS hvid chokolade og lidt kokosolie i vandbad eller mikroovn, put herefter lidt blå farve i til ønskede farve er opnået og dæk alle formene i den silikoneform du bruger med chokolade ( vi har brugt Ø 4 x H 2 cm ). Skrab formen, så der ikke sidder rester af chokolade og stil på frys.

Studenterbrødsfyld:
Følg opskriften på kagemix, som står på posen. Når kagen er bagt og kølet ned, smuldres den i en skål. Tilsæt kakao, mandelessens, marmelade og hakkede mandler ( smag evt. til med lidt EASIS Perfect Sød ). Rør rundt til en fast masse er opnået. Fyld alle formene op med kagemassen og stil på frys i ca. 1 time. Sæt herefter kagerne på en delt EASIS Kakaokiks ( du bestemmer selv om du vil fjerne cremen ) Velbekomme.

1 stk. á 53 g indeholder:
177 kcal
12 g fedt
12 g kulhydrat
9,1 g kostfibre
4,4  protein

Relaterede varer
Luk